Borgergadehus er opført i 1943-1944. Det er arkitekt Thorvald Dreyer - Danmarks måske mest produktive arkitekt - som tegnede den 5-6 etagers 25.000 m² store byindustriejendom, der helt op i 1990’erne har huset småindustri og værksteder.
I dag er ejendommen efter en omfattende facaderenovering forvandlet til et spændende og levende kontorhusmiljø. Studieskolen, Dansk Flygtningehjælp og mange kendte IT-virksomheder og kommunikations- og reklamebureauer bebor nu BorgergadeHus i hjertet af København.